Historie

Havnens Historie 

Det kan jo synes mærkeligt, at en by som Slagelse, der ligger inde i landet kunne have en havn, men Mullerup havn var oprindeligt Slagelses havn. 

Havnen blev grundlagt 1838 af købmand H. H. Schou. Der blev udskibet korn og opført 2 magasinbygninger på stedet, hvoraf den ene senere blev omdannet til Skipperkroen. Han byggede også et teglværk, som blev nedrevet i løbet af 60erne. 

Fra 1905 til 1922 ejedes havnen af Slagelse Kommune, der moderniserede den for 25.000 kr. Der var livlig trafik på havnen med korn, kul, faxekalk, cement o.s.v. 

I 1922 købte Vestsjællands Sukkerfabrik i Gørlev havnen for 55.000 kr. og brugte havnen til udskibning af sukker. Over 140 kystfartøjer anløb havnen og der blev også anlagt et togspor fra den eksisterende roebane til havnen, så der var jernbaneforbindelse mellem Gørlev og Mullerup. 

Havnens betydning forsvandt i takt med udbygningen af den billigere landevejs- og jernbanetransport. Havnen gik i forfald og De Danske Sukkerfabrikker DDS, solgte efter 2. verdenskrig havnen til A. Jespersen & søn. 

Først i slutningen af 60erne sker der endelig noget. 

Botved Boats ved Ole Botved, for øje for Mullerup Havns smukke beliggenhed ud til Musholm Bugt. Botved Boats A/S overtager og restaurerer havnen og området for 6 mio. kr. Der skabes en moderne Marina. Skipperkroen ser dagens lys og der bygges produktionshal til produktion af luksusmotorsejlere med marked over det meste af verden. Der blev også etableret en campingplads i forbindelse med havnen. 

Den 12. juli 1969, altså for 40 år siden indvies anlægget og en hel ny æra starter for Mullerup havn. 

Allerede året efter kommer den første plan for et stort sommerhusområde umiddelbart i nærheden af Havnen. Det bliver imidlertid aldrig til noget. 

Det skulle også blive skæbnen med de mange planer om udvidelser der fulgte de følgende år. 

Sidst i 70erne kom debatten om kernekraft i Danmark. I 1980 kom der et landsplandirektiv der berørte 38 kommuner i Danmark. Der blev udpeget 15 reservationsområder for A-kraftværker der iblandt Mullerup. (Mullerupgård). 

Der var stor modstand i befolkningen og i 1985 vendte politikerne tommelfingeren nedad. 

Landsplandirektivet blev imidlertid ikke ophævet og man fandt på at området kunne reserveres til ”anlæg med særlige beliggenhedskrav” Det skulle vise sig at dække over f. eks. Flyveaskedepot fra kulfyrede kraftværker, kæmpe vindmøller o.s.v. 

Også dette mødte stor modstand og man besluttede at flyveaskedepotet i stedet kunne ligge ved Krusesminde ved Korsør. Imidlertid kunne flyveasken anvendes til fremstilling af cement, så det blev aldrig til noget med disse planer. 

Heldigvis, ellers havde det set sort ud for Mullerup Havns rekreative fremtid. 

Vi var midt i 80erne i stagnation og stor arbejdsløshed, så vi havde brug for aktivitet. 

Der opstod en idé om en færgerute fra Mullerup til Kerteminde som alternativ til Storebæltsruten. Vi forhandlede med Kerteminde kommune og var langt fremme med planlægningen. Vi havde sågar set på færge hos det Sydfynske Dampskibsselskab, der havde færgen ”Ærø” til salg. Da Foreningen af danske Havne kom ind i billedet, blev der sat en stopper for planerne. Hverken Korsør eller Kalundborg m. fl. så med milde øjne på initiativet 

Måske godt det samme, for året efter blev ”vognmandsruten etableret og vi fik den fornødne konkurrence til DSB Storebæltsoverfarten. 

I midten af 80erne blev havn og bådeværft overtaget af Coronet A/S, som var et selskab under B&W. Herefter kom en plan om en stor udvidelse med Ferie- og kursuscenter med fra 45 - 250 bådpladser og 220 lejligheder på Timeshare basis. 

Der fulgte mange forhandlinger med amt og ministerier med henblik på projektet og at få ophæver det landsplandirektiv der lagde sig hindrende i vejen for at der kunne ske noget. 

Det var i Firkløverregeringens dage. Miljøministeren hed Christian Christensen. (Ham med affaldsbehandlingsanlæg i stedet for lossepladser) Forhandlingerne var svære bl. a. fordi at Energiministeren ikke ville ophæve sin del af reservationerne i området. Departementschefen foreslog ligefrem at flytte projektet til REERSØ – en absurd tanke. Mødet med ministeren var d. 13/11 1986 og vi kunne vente svar måneden efter. 

Et nyt mindre projekt blev i begyndelsen af 1987 forelagt af Dir, Bjarne Olsen, Coronet Trading, der omfatter istandsættelse af havnen, fortsat anvendelse af bådværftet og videreførelse af Skipperkroen. Timesharelejlighederne var blevet reduceret til hytter. 

Allerede et par måneder senere blev projektet udvidet igen, 250 bådpladser og 132 dobbelte ferieværelser i tilslutning til kroen. 

Men vi havde stadig ikke fået svar fra ministeren. Vi rykker for anden gang! 

I slutningen af 1987 gik produktionen af både igen fremad og der var planer om at bygge en ny hal til virksomheden. Et nyt forslag til Feriecenter kom på bordet fra Arkitekter T. Bang Termansen A/S 250 bådpladser, Skipperkroen renoveres og udbygges med 80 hotelværelser og kursusfaciliteter. Dertil overdækket søbad. Omkring havnebassinerne skulle anlægges 80 større ferieboliger. 

Stadig intet svar fra ministeren. Vi rykker igen! Et år er nu gået! Det lykkes at få berammet et nyt møder den 8/2 1988 og ende4lig den 21/3 1988 meddeles der tilladelse på visse betingelser. 

Nu havde havnen i mellemtiden skiftet ejer B&W var i krise og Coronet og Bjarne Olsen var ude af billedet, da det hele går i betalingsstandsning.. 

Den nye ejer, Peter Zacchi ville ikke fortsætte med det store projekt, men kommer med et nyt. Det såkaldte ”Kanalprojekt”. Musholmbugtens Feriecenter. Tegnet af Studiestrædearkitekterne for Scancon Entreprise. En kunstig gravet kanal skulle gå midt igennem 159 ferieboliger. Værftet skulle udnyttes til idræts- og motionscenter med svømmebassin Der skulle indgå en Søfartsskole med plads til 40 elever på værelser som kroen ind imellem kunne disponere over. 

Det skal med her, at Dir. Niels Barfred fra ejendomsselskabet Wilders Plads, køber samtlige rettigheder og aktiver til produktionen asf både fra det fallerede Coronet. Altså hele produktionsvirksomheden, som han senere etablerer i en tidligere maskinfabrik på Ulstrupvej i Gørlev. 

Peter Zacchi og Advokat Jeppe V. Nielsens Musholmbugtens Feriecenter kommer aldrig ud over rampen og projektet kuldsejler igen. 

Sydbank taber mange penge på Cornet. Der etablerer et afviklingsselskab med henblik på salg af havnen med tilhørende faciliteter. 

I starten af 90erne opstår et nyt initiativ ”Roswill Financial Group”. Udenlandske investorer med storkapital i ryggen står klar til at omdanne Mullerup Havn til et Ferie- og Kongrescenter til 250 mio. kr. Investorernes danske rådgiver er en 53 årig mand der udgiver sig som dir. Bent Wilson. Det viser sig at være en svindler af guds nåde. Som bistandsklient gav han rollen som verdensmand og fuppede pressen, amtet, kommunen, ansatte og en stribe af store firmaer – uden at tjene en øre. 

Alligevel kunne han snyde alt og alle i hvert fald for en tid. 

Når vi spurgte til kapitalfondene og de udenlandske investorer, var der altid lige noget i vejen forsinkelser og lignende søforklaringer. 

Hanne og Thorkild Nielsen blev lovet jobbet som havnefoged og en stor stilling i kongrescenteret. 

Der blev inviteret til store arrangementer i København på Langeliniepavilionen, Den Gyldne Fortun eller Færgen Sjælland. Der blev dog altid aflyst i sidste øjeblik. Han kunne ringe til Erik Andersen midt om natten for at diskutere detaljer i projektet. 

Det lykkedes os dog at møde ham til en beskeden spisning i Jensens Bøfhus. 

Vi var lige kommet fra møde i Miljøstyrelsen, hvor vi havde forhandlet Lokalplan for Mullerup Havn og vi var samlet med Wilson for at få en hurtig afklaring. Vi skulle aftale et fremtidigt møde, da Erik Andersen opdagede at han havde en hel blank kalender for juni måned. En kontakt til Sydbank bekræftede vores værste anelser. Det var rene luftkasteller. 

Senere blev han anholdt af politiet og sigtet for bedrageri båder i denne og andre sager, bl. a. vedrørende Falkenhøj ved Sæby. Han havde tidligere været 1½ år i fængsel for bedrageri. 

Vi var langt fremme med Regionplantillæg, tillæg til kommuneplanen og Lokalplan for området, men det blev lagt i skuffen igen. 

Sydbank er fortsat ejer indtil et firma i Jørgen S. Olsen Gruppen, Forlev Vognmandsforretning køber Mullerup Havn med overtagelse den 1. januar 1993, altså for godt 16 år siden. Dir. Jørgen Olsen havde set stedets mange kvaliteter og den smukke beliggenhed ud til Musholm Bugt. Jørgen Olsen vil med sønnen John Olsens hjælp skabe rammer for en udvidelse af havnen og et fremtidigt feriecenter. 

På en del af området var der afgivet køberet til Storebælt Sten og Grus ved Henning Hansen. Det drejede sig om værftet og arealerne der omkring. Planen var at lave en fælles mole som skulle bruges dels til lystbåde og dels til lodsning af sten. Værftet skulle anvendes til lagerhotel. 

Kommunen fandt imidlertid ikke stenindustri forenelig med rekreative formål, så Henning Hansen fremkommer med en skitse til en anden anvendelse med ferieboliger parallelt med de øvrige projekter på Mullerup der hører under Forlev Vognmandsforretning. 

Kommunen ønsker derimod en samlet plan og der foregår i den følgende tid mange møder frem og tilbage. 

Det ender dog med at Storebælt Sten og Grus trækker sig ud og etablerer sig med virksomheden i Kalundborg med henblik på de mange aktiviteter i forbindelse med bygning af Storebæltsforbindelsen. 

Planlægningen for Mullerup Havn fortsætter i de kommende år. 

Onsdag den 24. januar 1996 sker der en katastrofe. Den smukke gamle Skipperkro brænder ned til grunden. Vi havde kommunalbestyrelsesmøde denne aften og hørte udrykningen. Da nogle af os efter mødet kommer her ud, er der ikke meget andet end efterslukning tilbage. 

Der bliver hurtigt taget initiativ til genopbygning af Skipperkroen i samme stil men flyttet 12 m. længere mod vest mod havnen. Byggestart var 10. juni og der var rejsegilde i september. Året efter var kroen igen fuldt funktionsdygtig. Pris i omegnen af 26½ mio. kr. Indvielsen blev fejret på festlig vis med indbudte gæster og taler ligesom i dag. 

I slutningen af 1997 tildeler Gørlev kommune sin første bygningspris for den smukke genopførelse af Skipperkroen. 

Der skete renoveringer og moderniseringer af andre bygninger på havnens område, og dir. Jørgen S. Olsen havde mange planer for området, som blev drøftet på en række møder med kommunen. 

Samme år kommer også et revideret lokalplanforslag og dermed også en række indsigelser. Der skulle gå endnu 10 år før de planmæssige rammer endelig er på plads, nemlig lige før Gørlev Kommune blev sammenlagt med Kalundborg.

Den 1. november 2004 tiltrådte Inger Sidney-Olsen som adm. direktør for Forlev Vognmandsforretning og dermed Mullerup Havn.